Om Ost med ost på
I foråret 2010 var jeg i Barcelona og besøge en veninde. En veninde, som jeg kan gå op i ost sammen med.
Vi fik en ost, som hed La torta del casar. En fuldstændig sindsyg fåreost....
- Den kostede 25 euro for en 15 cm bred ost (og nej den var ikke 2 meter lang!)
- Den havde en meget stærk lugt at sure tæer
- Den var helt fast uden på men flydende inden i (og det var ikke en brie)
- Vi skar toppen af den, som vi senere brugte som låg
- Vi spiste den ved at smøre den på brød - gerne et godt lag
- Vi brugte kun 2,5 dag på at spise den
- Smagen var skarp og cremet henimod en blåskimmel ost - og så på en helt anden måde
La torta del Casar var en oplevelse og det fik mig til at tænke "ost er sgu mere end bare ost". Da jeg var på arbejde igen, fortalte en kollega om sin osteklub, hvilket gjorde mig ret misundelig. For jeg synes det er spændende at snakke om ost på især en ikke-faglig måde.
En ikke-faglig måde vil sige at fokusere på ostens værdi for lige netop dig, undre sig over hvad smagen, udseendet og ikke mindst lugten gør ved dine følelser, og dele ud af de gode råd - om det er i Netto den billigste primadonna findes eller at smagen kan påvirkes med lidt olivenolie ovenpå.
Velkommen til og del din ost.
/Lotte
